Rebel design

Tekst

– eller hedder det "copywriting"?

Fra slogans til romaner

Ordene kommer let til mig og kan spare meget tid for dig.
Ofte kan et budskab forkortes ned til én linje der vækker opmærksomhed og nysgerrighed.

I andre tilfælde er der brug for mere ordrigdom.

“Vi kører solen i møde. Husgavlene lyser op, og disen forsvinder langsomt på de gyldne, nybarberede marker, som vi farer forbi med insisterende hastighed.
Inde i toget er der en svag duft af oplevelser. Sko der har været på eventyr, hud der er blevet varm i solen, tøj der blev tungt i en byge. Mest af alt dufter togets sæder og gulve af erfaring.
Ud af vinduet ses de hvide striber, som folk efterlader når de skynder sig hen over himlen.”

Frederiksberg Natløb passerede gennem Zoo; “Når mørket falder på – LØB!”

Kortprosa og tankeprovokerende informationstekster

“I tusmørket – dér på knivsæggen mellem lyset og mørket – mellem dag og nat – et kort øjeblik – hvor alting er i balance – – og så kommer natten med alle sine gaver” (fra bogen Søerne med fotografier af Martin Dybdal)

“Hver eneste gravering er håndlavet af udvalgte minoiske jomfruer – eller Thomas, afhængig af hvem der lige har tid…” (Annonce for Total Gravering)

“Tag barnet ud af trøjen, vend den på vrangen og vask den på 40 grader. Altså trøjen. Den kan efterfølgende tørretumbles, som den synes er vildt sjovt.”

“Hvis du er i tvivl om hvordan du bruger denne shampoo, inviter én du holder meget af med i bad.”

“Denne t-shirt er testet på dyr. Ingen af dem kunne passe den.”

“Spar på energien. Tænk hvis nogen tændte dig og bare gik sin vej.”

Omskrivning af juridiske og tekniske tekster til almindelige danskere

Eksempel fra forbindelse på LinkedIn.

“Jeg har desuden noteret mig det af dig anførte vedrørende overtagelsesdag og eventuel dispositionsdag. Da de fra min side tagne forbehold må anses for afklaret, skal her bekræfte handlens endelighed.”

Kan blive til

“Købet er hermed bekræftet. Vær venligst opmærksom på de forbehold jeg har med hensyn til overtagelsesdagen.”

Bøger

Jeg har skrevet flere bøger, fra rene instruktionsbøger om grafisk design, over inspirationsbøger til fattige iværksættere, til humoristiske filosofiske værker.

  • Det fuldendte website med WordPress
  • Limonadeboden – håndbog for fattige iværksættere
  • Manualen til livet
  • Jeg fik ikke en båd
  • Næ, men jeg har talt med Gud om det

Og korte tekster til to fotobøger af Martin Dybdal

  • Søerne
  • Københavns Cykler

Se dem på propagandaministeriet.dk

Foruden adskillige artikler og tekster til dagblade, ugeblade, månedsblade, websites m.m.

Talen til min yngste datters konfirmation

Kære Manila: Husk at strække ud!

Talrige medicinske studier har bevist fordelene ved at strække ud. Det bevarer din styrke og smidighed, og du tilhører en generation, der kan forventes at leve til I bliver 100 år.

Det er det eneste solide objektive råd jeg kan give dig: Husk at strække ud!

Resten af mine råd er mere subjektive, og alene baseret på mine egne tvivlsomme erfaringer.

Lad være med at forfølge store drømme. Hvis de er store nok, til at imponere, vil du spilde dit liv på at nå dem, og det vil være for sent at nyde dem, når de endeligt går i opfyldelse. Det værste er at du kan være så fokuseret på et mål langt ude i horisonten, at du går glip af alt det spændende der sker lige ved siden af dig. Vær hellere mikro-ambitiøs, og prøv med alle midler at gøre det, som du er i gang med lige nu, så godt som muligt. Hvis du laver noget, som du synes er fedt, og gør det så godt som du kan, vil nogen synes at det er fedt, og du vil blive inviteret til at deltage i noget andet der er fedt. Det hedder “De Fede Tings Cirkel”.

Husk at bruge solcreme. Det burde du have forstået, allerede.

Spis sukker, spis gluten, spis laktose. Spis fedt, spis grønt, spis rødt og jeg tror at du kan finde noget blåt i CandyPeople eller Hemmakväll; men sørg for at spise varieret, og hold dig for god til dumme trends.

Husk at børste tænder.

Bliv lærer. Verden kan aldrig få for mange gode undervisere. Og selv om du ikke vælger at blive lærer, som profession, så undervis alligevel, hver gang du får chancen. Vis respekt for den viden du tilegner dig, og del den med dine medmennesker.

Husk at tage dit håndklæde op fra gulvet.

Forsøg ikke på at finde meningen med livet. Efter tre milliarder års kaos og gentagelser af dumheder, er det for naivt at tro, at der findes en større plan. At lede efter meningen med livet er som at klappe til en koncert for at ekkolokalisere sin tabte mobiltelefon. Der er ingen mening. Find hellere meningen med det du gør lige nu.

Prøv ikke at finde Gud. Alene det faktum at der findes mere end én religion er det endegyldige, konkluderende og indiskutable bevis på at der ikke findes en gud, i den forstand som religiøse mennesker påstår. Hvis Frank* findes, så findes han i alt, fra solsikkekerner til Hennes og Mouritz, og hele verden er din kirke, selv toiletterne på skolen.  

Lyt ikke for meget til andres gode råd. Heller ikke mine. Gode råd er andre menneskers fejltagelser, der er trukket op af en æske fra fortiden, støvet af og malet op for at blive solgt igen, for mere end de er værd.

Brug din krop. Løb, hop, kravl, spring og dans. Dans hjemme i stuen og dans i bussen.

Du skal ikke være flov. Der findes intet i verden der er pinligt, hvis det bliver gjort med vilje og med selvtillid. Selvtillid er den eneste forskel på cool og pinligt. Dén dag du forstår det, selv, vil du begrave dit ansigt i dine håndflader, og ærgre dig over spildt tid og forspildte chancer.

Vask hænderne ofte!

Husk på at du kun kan udrette ting, fordi du har fået livet, dine gener og dine muligheder forærende, nedarvet fra talløse generationer, af folk der formåede at overleve og forplante sig, igennem millioner af år. Det meste kunne du ikke have udrettet, hvis du var blevet født i et slumkvarter i Indien. Som en kakerlak. Dén erkendelse skulle gerne hjælpe dig med at være ydmyg, hjælpsom, taknemmelig og tålmodig – egenskaber som helt sikkert vil forbedre kvaliteten af dit liv. Som farmor lærte os er det ikke lykkelige mennesker der er taknemmelige. – det er taknemmelige mennesker der er lykkelige!

Giv drikkepenge en gang imellem.

Tag initiativ. Prøv at se opgaver, løsninger og muligheder før alle andre. Hjælp til, imens andre sidder tungt på deres røv, prøv ting af, imens andre forsøger at finde modet, begå fejl, som andre vil grine ad, og få erfaringer, som andre vil udnytte groft. I den sidste ende vil både du og andre vide, at det var dig der havde mod, og tog initiativ, og tog ansvar.

Uanset om du bliver bankdirektør eller flaskeautomatrenserassistentvikar, så hører du til de 15% rigeste mennesker i verden. Sæt pris på det, og udnyt det, til at gøre noget godt for dig selv, og noget godt for andre.  

Rens dine ører jævnligt. Også i overført betydning.

Husk at du har et indbygget idiotfilter. Din farfars humor har sprunget en generation over, og du har den 100%. Du kan simpelthen sige det mest absurde vrøvl, og holde pokerfjæs imens, og mange mennesker vil misforstå dig, på din vej igennem livet. Brug det som en gave, brug det til at identificere tåber.

Husk at drikke mælk.

Mod er som at kaste sig ned på et sofabord, med tænderne først: Det er ikke modigt hvis du godt tør. Du har et særligt blik i øjet, når vi taler om Laura Dekker, og jeg tror at du genkender lidt af dig selv i hende. Du har ikke fundet den interesse, som alt andet må vige pladsen for. Måske finder du aldrig sådan en interesse, men du har på mange andre måder allerede bevist at du har modet. Til den helt blanke del af forsamlingen kan jeg fortælle at Laura Dekker sejlede jorden rundt, alene, som 14-årig. Gør en ting hver uge, som du ikke tør. Gør en ting, som du ikke må for din mor, en gang om måneden. Gør en ting, som du ikke må for mig, en gang om året.

Husk at støvsuge en gang imellem. Også i overført betydning.

Vær omstillingsparat, som en skildpadde, der får udleveret en faldskærm. Du har allerede været udsat for mange omstillinger i dit liv, og har boet på Frederiksberg, i Helsingør og i Lund, du har skiftet skole og sport, der er kommet og forsvundet både voksne og børn i dit liv, og der er mange forandringer forude. Forandringerne er dine, hvis du tager ejerskab over dem. Ellers vil enhver forandring blive en forringelse af din livskvalitet, og det ville være ærgerligt. For der kommer mange uventede forandringer i din fremtid. Tro mig!

Forventninger er lige som Øresundstoget: Du skal ikke tro på det før du ser det. Kun 50% af det du håber på, og 10% af det du bekymrer dig om, kommer til at ske. Der er alt for mange faktorer og detaljer og idioter i verden, til at du kan forudse hvad der kommer til at ske. Du kan bruge et helt liv på at vente på en besked, som aldrig kommer. Det kan gøre dig blind for en chance eller mulighed der skreg på din opmærksomhed. Der kommer til at ske andre ting; frygtelige ting og vidunderlige ting, men de fleste vil være en overraskelse.

Vær beredt: Hav altid dit pas i tasken.

Tænk dig om inden du betaler. Ikke alt der er dyrt er en investering. Mange mærkevarer er kun himmelvendte øjne værd.

Læs ikke skønhedsblade og skønhedsblogs. De vil kun få dig til at føle dig grim.  

Find din melodi, og lær at nynne den i forskellige stemninger. Den eneste forskel på Friends, eller Gilmore Girls, og dit liv, er underlægningsmusikken.

Fortæl sandheden, eller ti stille. Men vær forberedt på, at sandheden altid kommer frem. Sørg for at det ikke bliver et ubehageligt øjeblik, når den gør. Sørg for at det ikke bliver som at finde ruccolasalat i en sandwich.

Udsæt dine holdninger for kritik og for minutiøs granskning. Vær parat til at erkende når du skifter mening. Uden denne udvikling kan selv den klogeste blive en tåbe, lige så hurtigt som pommes fritter fra McDonald’s bliver kolde.

Få en katastrofal frisure. Én gang. Køb noget der er alt alt for dyrt. Én gang. Få en tatovering du fortryder. Én gang. Stå ved dine fejl, lær at grine ad dem, og lær at tage ved lære af dem.

Husk at livet er som en rutschebane: Der er alt for meget kø, og der bliver taget nogle mega kiksede billeder på turen. En dag vil de uskarpe billeder, af de halvt lukkede øjne og den hængende underlæbe, være dine kæreste minder. Ligesom arene på dine hænder og knæ, er de en del af din historie; historien om hvordan du kom til det sted hvor du er. Lige nu.

Husk også på: Man ved aldrig hvornår man får brug for et jernrør.

Det var mine erkendelser, trukket op af en gammel kasse på loftet, støvet af og malet op, for at blive solgt igen, for væsentligt mere end de er værd. Sådan nogle råd er altid af tvivlsom værdi. Det eneste jeg kan råde dig til med 100% objektiv sikkerhed er: Husk at strække ud.

Jeg vil slutte med at udbringe en skål for dig, Manila. En dag bliver du voksen. Men jeg håber at du er næsten 100 inden det sker.

[ Denne tale blev senere udvidet til bogen “Jeg fik ikke en båd” ]

Talen til min mors bisættelse

Dette er en af de sværeste taler jeg har skullet holde, I mit liv. Det eneste lyspunkt er at min mor vidste hvor det bar hen, og var fuldstændigt vågen og ved bevidsthed, så jeg kunne fortælle det til hende selv, og ikke blot her, i hendes mærkbare fravær. Derfor er det det meste af denne tale næsten ord-for-ord den samme tale jeg holder for anden gang. Enid, som aldrig ville være til besvær, og aldrig krævede noget for sig selv, men altid ville være noget for andre, og bare gi’ og gi’, kiggede for en gang skyld krævende på mig, og spurgte “Hvad var jeg?”

Og så måtte jeg fortælle hende hvad hun var.

Hun var den der rejste os op, når vi faldt.

Hun var den der lyttede og forstod, selv når vi var dumme og urimelige.

Hun var den der gav os tryghed, som de fleste mødre giver deres børn, men oven i gav hun os evnen til at hvile i os selv, som kun få mødre kan, og oven i dette gav hun os mod. Mod til at prøve eventyret, og større endnu: Mod til at se tingene fra en anden synsvinkel, i et andet lys.

Hun var den perfekte symbiose med vores far, der havde store armbevægelser og vilde drømme, når hun satte sig ned med et budget og en minutiøs planlægning, og gjorde selv de mest absurde idéer til virkelighed. For hun var den der aldrig sagde nej. Hun var den der aldrig sagde at man var dum, eller barnlig, eller tåbelig, selv om det var så åbenlyst, at det var lige præcis det man var.

Hun var den der beviste, at selvom man træder et skridt tilbage fra rampelyset, undlader at hæve stemmen, og altid tænker på andre først, kan man stadig indfri alle sine egne drømme. Hun var uselvisk, gavmild og gæstfri, på enhver tænkelig måde.

Hun elskede at have mennesker omkring sig, og dækkede gerne op til gæster, med en af hendes legendariske og kreative tema-borddækningen. Hun var den der lærte os hvad “hjertets dannelse” betyder, og uanset hvor minutiøst planlagt en middag var, og hvor detaljeret maden og borddækningen var udregnet, så kunne vi altid finde en stol og en tallerken til, hvis der skulle vise sig en ekstra gæst ved døren. Hun var den der viste os hvordan et hjerterum ser ud, og hvordan det er indrettet.

Hun var den der havde styr på selv de mindste detaljer, og overlod intet til tilfældighederne. Hun har selv planlagt alt omkring denne bisættelse.

Men når rammerne var på plads, var der plads til improvisation og hygge. Meningen var at alle kunne slappe af og nyde at være tilstede i øjeblikket. På den måde blev hun, i al sin uegennyttighed, alligevel en “central person”, som flere af jer sagde, da jeg ringede rundt, for at fortælle at hun var sovet ind.

Nu er Enid død.

Men hun lever videre i vore minder, i de måder hun har påvirket os, og mærket os for livet. Derfor er hun stadig tilstede, så længe vi mindes hende, og taler om hende. Så gå ud og fortæl verden om Enid Sørensen. Når lejligheden byder sig, så træk en passende anekdote op af mindebrønden, og lad verden vide at hun var her, og lærte os hvordan man får det bedste ud af det, for sig selv og for alle andre.

Min mor fortalte os ikke bare at man skal være et godt menneske. Det kan være svært at finde ud af at være et godt menneske, i en rodet og uigennemskuelig verden. På sin egen stilfærdige måde viste hun os HVORDAN man er et godt menneske. Man kan nemt få et forkert billede af Enid, når jeg siger “stilfærdig” og “uden for rampelyset”. Vores mor kunne nogle af sprogets mest farverige gloser, og brugte dem ofte, og hun havde en latter man ikke nemt glemmer. Hun havde en intens tilstedeværelse.

På den måde blev hun ofte et midtpunkt, uden egentligt at ville det.

Hun viste og lærte os, at det er ikke lykkelige mennesker der er taknemmelige. Det er taknemmelige mennesker der er lykkelige.

Hun viste os at en stiv whisky i et tandkrus, på et hotelværelse i Marrakech, eller i en træbarrak i Ummanaq, er en fejring af livet; det er et sakramente.

Det er jo dejligt at vi kan mødes her i dag, og sammen sørge over hendes død. At vi kan lægge pæne blomster og sige smukke ord.

Men vi skal også huske at fejre hendes liv. Vi skal rejse ud, til Måløv eller Mexico, til New York eller Budapest, finde et tandkrus, og drikke hendes skål. På den måde giver det hele mere mening.

Men jeg ved at I alle sammen har bidraget til at hendes liv var godt, og meningsfuldt, og fyldt med glæde. Hvilket utvivlsomt også har bidraget til at det blev så langt. Enid havde nogle vågne timer, hvor hun vidste hvordan det ville ende. Dem brugte hun på at fortælle os hvad vi skulle sige til jer alle sammen.

Så det er det jeg i virkeligheden har rejst mig for at sige:

Jeg skulle hilse fra min mor og sige tak!